En massiv indvejningsbølge på 600 millioner kilo mælk har sendt Arla Foods’ europæiske mejerianlæg på overarbejde. Mens logistikken har holdt stand i Nordeuropa, har en kombination af Brexit-barrierer og geografisk isolation tvunget koncernen til at kassere mælk i Storbritannien.

Arla Foods har i de seneste måneder navigeret i en ekstrem driftssituation, hvor en særdeles god høstsæson i de europæiske landbrug har resulteret i en indvejningsstigning på 600 millioner kilo mælk på tværs af koncernens kernemarkeder. Administrerende direktør i Arla Foods Peder Tuborgh betegner presset på mejerierne som usædvanligt hårdt og påpeger over for AgriWatch, at kapacitetsudnyttelsen på mejerierne i en periode har været ekstraordinært høj. Formand i Arla Foods Jan Toft Nørgaard understøtter alvoren og karakteriserer mælkebølgen som en ’20-års hændelse’.

Logistisk flaskehals i Storbritannien
Mens Arlas vidtforgrenede netværk i Danmark, Sverige og Centraleuropa har gjort det muligt at omdirigere råvarestrømme til anlæg med ledig kapacitet, har situationen i Storbritannien været mere fastlåst. Her har Arla i perioder været nødsaget til at sende mindre mængder mælk direkte til biogasproduktion. Det skyldes blandt andet, at England som ø er logistisk afskåret, men også at Brexit har indført regulatoriske barrierer. Der er i dag strikse grænser for, hvor meget ikke-EU-mælk der må indgå i produktionen på kontinentet, hvilket begrænser muligheden for at flytte råmælk frit mellem britiske og europæiske anlæg. Selvom koncernen har forsøgt at afskibe koncentreret mælk til fastlandet, er der også grænser for, hvor meget det er muligt.

Paradoks mellem rekordindvejning og fremtidig mangel
Den aktuelle overflod af mælk står i skarp kontrast til de langsigtede prognoser for Nordeuropa. Analysehuset Rabobank har tidligere spået markante dyk i mælkepuljen på mellem 13 og 20 procent over det næste årti grundet miljøkrav og strukturudvikling. Peder Tuborgh forventer dog en mere stabil udvikling, omend med store nationale forskelle. Han vurderer, at lande som Danmark og Holland ser ind i reduktioner af politiske årsager, mens andre lande vil vækste. Han understreger samtidig, at kampen om råvaren kun vil intensiveres, da det globale forbrug fortsat stiger med cirka to procent årligt.

Politiske rammevilkår splitter markedet
For mejerikoncernen skaber de divergerende politiske retninger i Nordeuropa en strategisk udfordring. Mens den danske grønne trepartsaftale trækker i retning af et reduceret antal køer, har Sverige indført økonomiske incitamenter for at øge mælkeproduktionen – konkret en præmie på 1.000 svenske kroner per ny ko på finansloven. Tuborgh forventer på den baggrund strukturel vækst i Sverige fremover.

Af Maja Løvstrup
Kilde: FødevareWatch
Foto: Arla Foods