Et flertal af danske forbrugere foretrækker danskproducerede mejeriprodukter, men mange kender ikke Dansk Mælk-mærket, der kan guide forbrugerne i køledisken. I anledning af World Milk Day sætter Mejeriforeningen derfor fokus på det lille rød-hvide mærke.

Kvalitet, friskhed og fødevaresikkerhed er blandt de forhold, der får danske forbrugere til at foretrække mejeriprodukter af dansk oprindelse, når de handler ind. Alligevel kan det være svært at navigere i køledisken – og her spiller Dansk Mælk-mærket en rolle, som Mejeriforeningen gerne vil have flere til at kende.

Mærket er en lille Dannebrogsgrafik, som danske mejerier sætter på produkter fremstillet af dansk mælk fra danske gårde og forarbejdet i Danmark. Det har eksisteret i snart 15 år og findes på alt fra mælk og fløde til ost, skyr og creme fraiche.

– Dansk Mælk-mærket er en ret enkel og tydelig markør, som vi håber, forbrugerne er glade for. Vi vil gerne, at endnu flere kender til mærket, for det er tænkt som en hjælp til forbrugerne, siger afdelingschef i Mejeriforeningen Jan Hermansen.

Mejeriforeningen bringer emnet op i anledning af World Milk Day, der markeres internationalt mandag den 1. juni.

Et forum for folk med forskellig baggrund, men med fælles interesser inden for mejeriindustrien.

Nyhedsbrev fra Mejerimedier

sendt til dig hver uge

mejeritekniskselskab.dk
Copyright ©
2026
Danmarks Mejeritekniske Selskab