Er din virksomhed på udkig efter mejeriingeniører? Dansk Mejeriingeniør Forening planlægger et netværksevent i Jylland, hvor interesserede virksomheder kan møde studerende og nyuddannede.
Dansk Mejeriingeniør Forening søger virksomheder i mejeri- og fødevarebranchen på Fyn og i Jylland, der vil deltage i et match-making-arrangement med studerende og nyuddannede mejeriingeniører i sidste halvdel af juni.
Til arrangementet kan deltagende virksomheder præsentere sig og komme i direkte dialog med unge kandidater om karriereveje og jobmuligheder. Dato og sted fastlægges, når interessen fra branchen kendes.
Virksomheder, der ønsker at deltage eller høre mere, kan kontakte sekretariatsleder i MejeriForum Anne-Sofi Christiansen på [email protected] eller tlf. 29 99 42 81.
Tekst og foto: Maja Løvstrup
Et forum for folk med forskellig baggrund, men med fælles interesser inden for mejeriindustrien.