Climate Check og incitamentsmodellen er ved at blive standarden for, hvordan danske mejerier og landmænd arbejder med klimaregnskaber – og det ændrer arbejdet i hele værdikæden.

Mange i branchen ved, at råmælk udgør 80-90 procent af mejeriernes samlede klimaaftryk. Men uden primære data fra den enkelte leverandørgård er det svært at handle på den viden. Det er netop det problem, Climate Check er udviklet til at løse. Værktøjet, der er skabt af Mejeriforeningen og bygger på internationalt anerkendte standarder, beregner CO₂-aftrykket fra råmælk på den enkelte gård – og fra 2024 indgår data fra alle danske mejeribrug i branchens samlede klimaregnskab.

Fra rapporteringsværktøj til daglig drift
For mejerierne betyder det adgang til primære data, som tidligere kun Arla Foods rådede over. For landmændene betyder det konkret viden om, hvor på gården indsatsen giver størst klimaeffekt. Og incitamentsmodellen, der belønner bæredygtige tiltag med point, der kan udmøntes i en højere mælkepris, er nu også ved at blive brugt af banker som dokumentation for lånevilkår. Klimaregnskabet er med andre ord ikke længere kun et rapporteringsredskab – det er ved at blive en del af mejeriernes og landmændenes daglige drift. Læs hele historien i vores internationale publikation Danish Dairy & Food Industry 2026.

Af Maja Løvstrup
Foto: Brian Rasmussen