Resultater fra forskningsprojektet ”ClimateMilk” viser, at metanreducerende fodringsstrategier kan anvendes uden at forringe mælkens kvalitet eller funktionalitet.

Hvordan påvirker klimavenligt foder egentlig mælkens kvalitet og mejeriprodukternes egenskaber? Det spørgsmål har forskningsprojektet ”ClimateMilk” undersøgt i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Arla Foods og DSM. Projektet har blandt andet set nærmere på effekten af knuste rapsfrø, nitrat og Bovaer i malkekøers foder. Baggrunden er de stigende krav om metanreduktion i dansk mælkeproduktion, hvor større konventionelle bedrifter fra 2025 bliver omfattet af nye klimakrav.

Ingen negative effekter på funktionalitet
Ifølge projektets resultater påvirkede de metanreducerende strategier ikke mælkens funktionelle egenskaber eller smørkvaliteten negativt. Forskerne observerede dog mindre ændringer i mælkens sammensætning. Blandt andet gav tilsætning af fedt et højere indhold af umættede fedtsyrer og vitaminer i mælken, mens nitrat og Bovaer påvirkede fedtsyresammensætningen i mindre grad. Projektet undersøgte samtidig, om der kunne spores rester af Bovaer i mælken. Her kunne forskerne ikke påvise overførsel til mælken. Nitratniveauerne lå desuden fortsat langt under de gældende grænseværdier.

Ny viden om klimareducerende fodring
Metanreducerende fodringsstrategier forventes at få større betydning i takt med nye klima- og dokumentationskrav til mælkeproduktionen. Projektet bidrager derfor med ny viden om sammenhængen mellem klimareducerende fodring, mælkens sammensætning og mejeriprodukters kvalitet.

Læs mere om forskningsprojektet, der er støttet af Mejeribrugets Forskningsfond, i Mælkeritidende nr. 4, der udkom den 12. juni – eller læs forskningsartiklen her på siden.

Af Maja Løvstrup
Illustration: Louis Reed / Unsplash