Årets prisfald har svækket landmændenes investeringslyst på et kritisk tidspunkt, advarer den svenske andelsmejeridirektør Gerhard Bley i et interview med landbrugsavisen ATL.

Gerhard Bley, administrerende direktør i det nordsvenske andelsmejerier Norrmejerier, siger, at det nu er selskabets højeste prioritet at genoprette mælkepriserne, efter et prisfald i årets løb har presset landmændenes økonomi.

Ifølge ATL skar Norrmejerier sin mælkepris med 0,90 SEK/kg tidligere på året som reaktion på et bredere markedspres – en bevægelse, der fulgte i kølvandet på Arlas prissænkninger i Sverige. For landmænd med adgang til de særlige Norrland-tilskud reducerede disse det effektive fald til 0,60 SEK/kg. Priserne fortsatte med at falde hen over foråret, inden de stabiliserede sig i maj.

Bley er kritisk over for timingen af prisfaldene og peger på den svenske fødevareafgiftslettelse fra 1. april som en forpasset mulighed:

– Da vi havde nået et historisk højt mælkeprisniveau, ville vi helst have holdt os der. Da fødevaremomsen blev sænket 1. april, var der ingen grund til at sænke forbrugerpriserne yderligere. I stedet endte landmændene med at bære den omkostning via lavere mælkeafregning, siger han til ATL.

Lukning og effektivisering
Parallelt med prispresset er Norrmejerier i gang med en intern effektivisering. Efter lukningen af mejeriet i Luleå forventer selskabet, at omstruktureringsgevinsterne begynder at vise sig i løbet af 2026. Medarbejderstaben reduceres med op til 35 personer til omkring 400 ansatte, og brugen af vikarer skæres ned.

– Vi arbejder også på at reducere vand- og energiforbrug. I dag udnytter vi 100 procent af vallen mod tidligere 60-70 procent, hvilket vil forbedre indtjeningen, siger Bley til ATL.

Staten bør bidrage til forsyningen
Bley rejser desuden spørgsmålet om, hvem der skal betale for at forsyne Nordsverigens tyndt befolkede indlandsområder med mejeriprodukter – et ansvar, han mener, ikke bør hvile på landmændene alene.

– Vi stopper ikke med at sikre, at vores produkter når forbrugerne i hele nord. Men det koster noget, og det betyder, at vi påtager os et regionalt ansvar, som det i realiteten er vores landmænd, der betaler for, siger han.

Ifølge Bley bør den svenske stat bidrage til at finansiere den infrastruktur, der sikrer forsyningssikkerhed og regional adgang.

Han opfordrer derudover til enklere regulering, idet han fremhæver, at de nuværende svenske miljøvurderingsregler for bedrifter over 400 dyreenheder besværliggør udvidelser. Adgangen til investeringsfinansiering bør også forbedres, mener Bley, der vurderer, at øget tilskudsstøtte alene ikke er tilstrækkelig til at skabe vækst.

Af Lene Mikkelsen Walsh – redigeret af Maja Løvstrup
Kilde: Mejeritekniskt Forum
Foto: Norrmejerier