Modelfoto: shutterstock.com(sammensat af to fotos fra shutterstock.com)
Danske mejeriprodukter er verdenskendte for meget høje kvalitetsstandarder. På dette seminar dykker vi ned i de nøgleaspekter, der sikrer den høje kvalitet og bliver opdateret på de nyeste metoder, der bidrager til at bevare og forbedre standarden inden for mejeriproduktion.
Eksperter i en række oplæg guide dig, gennem mulighederne for kvalitetskontrol, hvor komplekse analysesystemer er blevet etableret for råvarer, færdige produkter og CIP-rengøring. Med stadig stigende krav om kontrol og dokumentation er det afgørende at forstå og anvende de nyeste analysemetoder herunder prøveudtagning, validering af målemetoder og brugen af referenceprøver og standarder, så man optimerer overblikket og bruger analyseresultaterne til at fastholde kvaliteten og rette eventuelle fejl. I takt med de stadig mere omfattende retningslinjer for kvalitetsarbejdet er erfaringsudveksling og vejledning blevet afgørende.
Lær, hvordan ERFA-grupper og opmærksomhedsskabende events som fx Food Safety Day spiller en central rolle i denne sammenhæng. Så hvis du stræber efter topkvalitet i bredeste forstand indenfor dit produktionsfelt, så meld dig til dette seminar.
Læs mere her HER
Kom direkte til tilmeldingen HER
Virksomhedernes fødevaresikkerhedskontrol
De kommercielle fødevaresikkerhedsstandarder stiller ligesom EU lovgivningen krav om at fødevarevirksomheder har et egenkontrol-system, samtidig med at man har en fødevaresikkerhedskultur. Hvor egenkontrollen ofte er ’måle- og veje emner’, drejer fødevaresikkerhedskultur sig om ’måden vi gør tingene på her’ dvs. praksis, inkl. de bevidste som ubevidste bevæggrunde, der måtte ligge bag. Samlet set kan man sige, at fødevaresikkerhedskulturen er de egenskaber ved en organisationskultur, der påvirker fødevaresikkerhedspræstationen. Fødevaresikkerhedskultur vedrører hele organisationen – både ledelse og ansatte.
Hvordan arbejder man med en virksomheds fødevaresikkerhedskultur, og hvad gør den danske fødevareindustri, for at opnå en positiv fødevaresikkerhedskultur?
Sensoriske bedømmelser, har de betydning i dag?
Har sensoriske bedømmelser nogen betydning i en tid hvor stort set alt kan analyseres og måles med moderne analyseudstyr?
Ved en sensorisk bedømmelse anvendes de mennskelige sanser: synssansen, lugtesansen og smagssansen. Sensorik og sensoriske analyser har traditionelt set altid spillet en stot rolle i bedømmelse og kvalitetssikring af mejeriprodukter. I 1901 blev Lurmærket registreret som varemærke og kvalitetsstempel for dansk smør, og siden 1911 er Lurpak ved blindsmagninger blevet bedømt efter en 15 trins skala. Grundprincipperne fra 1911 er stadig rygraden i sensoriske bedømmelser i mange samenhænge.
For forbrugerne af fødevarer spiller udseende, duft, smag og ikke midnst mouthfeel en stor rolle. Hvordan opleves fornemmelsen, når maden puttes i munden. Og ikke mindst ensartethed fra gang til gang. Det er parametre der endnu ikke findes analyseudstyr til.
Under præsentationen vil jeg komme ind på, hvordan vi bruger sanserne ved bedømmelser, og hvilke faktorer der kan spille ind. Jeg vil komme med eksempler på hvordan sensorik bruges i praksis, samt hvordan sensorik konkret foregår ved ostepulver produktion på Kerry i Glamsbjerg.
Repræsentativ prøvetagning – kan du stole på din nuværende proces for prøvetagning?
Prøvetagning i bryggerier, mejerier og andre industrier med flydende fødevarer er en ofte overset disciplin. Dette til trods for at prøvetagningen og den efterfølgende analyse i laboratoriet er afgørende for at sikre, at kun fejlfrie produkter sendes på markedet. Kvaliteten i prøvetagningen er desuden garant for, at gode varer ikke kasseres på baggrund af fejlagtige laboratoriesvar typisk begrundet i forurenede prøver.
Indlægget beskriver karakteristika for hygiejniske prøvetagningsventiler i form af stål- og gummidelenes kvalitet, ventilkammerets design for optimal rengørlighed, samt hvorledes prøvetagningsventiler adskiller sig markant fra procesanlæggets øvrige ventiler. Endvidere forklares hvorledes prøvetagningsventilerne skal installeres i anlægget, samt ikke mindst hvorledes de skal betjenes, og hvorledes prøven bringes sikkert til laboratoriet.
Kravene til prøvetagning afhænger desuden af, om der er tale om prøver til fysiske, kemiske eller mikrobiologiske analyser. For mikrobiologiske prøver beskrives desuden, hvorledes disse kan tages aseptisk ved forud for prøvetagningen at sterilisere hele prøvens flydevej fra og med prøvetagningsventilen til og med prøvetagningsbeholderen, hvorved prøven kan bringes sikkert og forseglet til laboratoriet.
Sluttelig gives der eksempler på de forskellige kilder til upålidelige prøver, såsom i første omgang brugen af uhygiejniske prøvetagningsventiler, men også utilstrækkeligt vedligehold, luftbåren forurening eller uegnet/utilstrækkelig rengøring og desinfektion.
Measurements of curd firmness: QA or QC?
The coagulation of the milk, when producing high quality cheese, is in the modern cheesemaking process an important step. Coagulation profile and cutting point has influence on the moisture, fat and dry matter content of the cheese. CHr-Hansen has developed an expertise on coagulation which allow to improve the coagulation characteristic to increase fat, protein and moisture retention in the cheese. If you can control this important step, you can reduce your standard deviation of all the 3 mentioned components.
Nowadays there is equipment available (E.g. CoaguSens from Rheolution) to measure the coagulation profile. And when you can measure it, you can improve it or at least stabilize your process.
It also means that you can respond proactively to changing circumstances and prevent quality failures. And that is just what QA is standing for.
In this presentation I will show you what information information measurement of milk coagulation can provide, which parts influence the coagulation process, and what improvements there are through this information to produce cheese with a more constant quality.
Biofilmens betydning for en god rengøringsvalidering og -verificering
Indlægget kommer bl.a. til at omhandle dannelsen af biofilm i mejeribrugets produktionsudstyr. Afhængig af produktion kan dannelsen af biofilm sættes lig med indholdet af termoresistente kim, hvis der ikke er varmholdelse af produktet eller termofile kim, hvis der er varmholdelse af produktet i produktionslinjen.
De hygiejniske kritiske hotspots, hvor biofilmen dannes først, er som ofte de steder, hvor det hygiejnisk design er dårligst. Derfor er det vigtigt at kende og kunne spotte disse steder.
Sikring af høj fødevaresikkerhed og produktkvalitet kræver en gennemarbejdet rengøringsvalidering samt efterfølgende rengøringsverificering. Det er vigtigt at udfordringer med mikroorganismer fra biofilmen tages alvorligt, når der udføres såvel rengøringsvalidering som rengøringsverificering.
Indlægget afsluttes med en kort omtale af projektet: ”Kompetencecenter for hygiejne, sundhed og produktsikkerhed”, hvor relevante resultater medtages, herunder bl.a. om aktiviteten vedr. digital tvilling og dannelse af biofilm. Læs om enkelthederne her: Digital tvilling hjælper Arla mejeri med Clean-In-Place-planlægning | Alexandra Instituttet (ritzau.dk)
Kvalitetssikring og sporbarhed af laboratorieanalyser
Kvalitetssikring og sporbarhed af prøver er essentielt i forhold til frigivelse af produkter fra mejeriet. Vi modtager på laboratorierne både prøver fra selve produktionen, og miljøprøver. I en verden, hvor der konstant udvikles nye test og der dermed også hele tiden kommer nye maskiner, og små laboratorierobotter på markedet, er det vigtigt at analysedata kan overføres automatisk efter endt analyse til vores LIMS, så sporbarhed og datavaliditet opretholdes. På Danmark Protein arbejder vi med et større projekt omkring automatisering af laboratoriet. Der kigges bl.a. på robotløsninger til de analyser, hvor repeterbarheden af selve analysen er essentielt for produktfrigivelsen, men samtidig er der stort fokus på sikring af automatisk overflytning af analysedata til vores LIMS system. Vi arbejder bl.a. , med RPA løsninger, hvor der generes små computerrobotter, der aflæser analysedata og overfører det automatisk til vores LIMS. Laboratorierne er samtidig ISO17025 akkrediteret, hvorfor opretholdelsen af akkrediteringen i forhold til ovenstående, samt implementering af metoder ifølge ISO-standarder er centralt i udviklingen af laboratorierne.
Ny kvalitetsmedarbejder i mejeriindustrien
Det er altid både spændende, men også lidt nervepirrende at starte i et nyt job. Starter man som ny kvalitetsmedarbejder, så er der automatisk en del forventninger til, hvad man kommer med af erfaring og viden, men kan man overhovedet leve op til alle de krav, og hvordan får man den nødvendige pondus til at kunne bryde vaner, og ”vi plejer” på mejerierne?
Med mere end 10 års erfaring indenfor kvalitet og ledelse giver jeg mit syn på, hvordan man som ny kvalitetsmedarbejder både kan få den bedste start i et nyt job, hvilke fordele der er ved at være en kvalitetsmedarbejder i mejeriindustrien, samt hvordan man på en god måde kan stille krav både overfor sine kolleger men også sin leder.
Til sidst vil jeg komme med mine gode råd, der har virket for mig, til at udvikle sig i rollen som ny kvalitetsmedarbejder, og få den naturlige autoritet på mejeriet og et godt samarbejde op at køre.
