Siden januar 2025 er det blevet lovpligtigt for konventionelle malkekvæg besætninger at tilsætte det metanreducerende stof Bovaer i 80 dage om året eller tilskudsfedt 365 dage om året. Dette har skabt en sand storm på sociale medier med opfordringer til at boykotte ARLAs produkter i England
For at belyse denne komplekse problematik har vi inviteret fire eksperter til at give deres syn på sagen:
Arrangementet er kun for medlemmer af Mejeriteknisk Selskab, som kan finde tilmeldingssiden her
Introduktion til emnet
Produktionen af enterisk metan fra køernes fordøjelse er 600-700 liter metan pr dag for en dansk malkeko, og det er den største enkeltkilde til landbrugets samlede udledning af drivhusgasser. Indlægget vil have fokus på hvorfor koen producerer metan og hvordan det kan reduceres, og bl.a. præsenteres forskningsresultater fra Aarhus Universitet om brugen af foderadditivet Bovaer og tildeling af fedt. Bovaer og fedt er de to obligatoriske virkemidler som danske kvægbrugere skal tage i brug i 2025 og især brugen af Bovaer har givet anledning til meget omtale i medierne.
Bovaer og mælkekvalitet – hvad ved vi?
Lektor Nina Aagaard Poulsen fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, vil fortælle om effekter af Bovaer på mælkens sammensætning og kvalitet på baggrund af resultater fra projektet ClimateMilk. Det vil især være med fokus på mælkens fedtsyresammensætning og indhold af vitaminer, men også mulige afledte effekter på specifikke mælkeprodukter. Her vil fokus være på ændringer i smørkvalitet og sensoriske egenskaber.
Bovaer fra Arlas synspunkt
Hvordan har Arla arbejdet med Bovaer hos vores ejere historisk, og hvordan passer brugen af Bovaer ind i Arlas klima ambition, om en reduktion af Arlas samlede udledninger med 30% i 2030.
Bovaer set i forhold til en fortsat mælkeproduktion i Danmark, også i relation til udmøntningen af den grønne 3 part.
Debatten på sociale medier, og hvordan har Arla mødt den udfordring.
