De gule oste er og har været en fast bestanddele af madpakker, morgenborde og madvaner for de fleste danskere – og for den sags skyld også andre nationaliteter - i rigtigt mange år. I dag er billedet væsentlig anderledes ud. De traditionelle oste er under pres og de gule oste skal på lige fod med andre specialoste give forbrugerne oplevelser. Ud over en belysning af den markedsmæssige situation, byder dagen på et bredt spektrum af indlæg som har fokus på brugerorienteret videnskab og teknologi. Der vil være indlæg indenfor bakteriofager, syrning og modning, aromadannelse samt krystaldannelse i den gule ost. Saltreduktion er også et højaktuelt emne, som berøres ligesom hurtigere modning og procesteknologisk setup vil være genstand for en nærmere gennemgang. Sidst men ikke mindst kommer vallen under lup. Vallen er biprodukt (nærmest spildprodukt) for ostemejerierne, men udgør vigtigste råvarekilde for proteinpulverindustrien, som i dag er i rivende vækst og udvikling. Hvordan sikrer mejerierne højst mulig værdi af den valle de sender videre til forarbejdning.