Energioptimering er et højaktuelt emne i alle produktionsvirksomheder. Det gælder ikke mindst mejeriindustrien, som har et stort energiforbrug. Energi anvendes i mange sammenhænge, men det helt store forbrug ligger hos de fleste indenfor opvarmning, varmebehandling, tørring og køl.
Klimadagsordenen har i en årrække sat energiforbruget og CO2-udledningen højt på politikernes dagsorden med store ambitioner og krav om reduktioner inden for en kort tidshorisont.
Med den seneste energikrise, hvor priserne er eksploderet og hvor produktionsvirksomheder kan risikere helt at blive nægtet adgang til naturgas, er energioptimering mere aktuelt end nogensinde.
Seminaret vil på denne baggrund sætte fokus på hvordan branchen kan optimere på energiforbruget og fokusere på emner som biogas, varmegenindvinding og eksterne samarbejder vedr. overskudsvarme mv.
Dagen byder på otte indlæg fra forskere, leverandører og branchefolk med forskellige vinkler på energioptimering.
Tilmeld dig her
Programmet findes her her
Priser:
DMS-medlem: DKK 2.195 + moms
Ikke medlemmer: DKK 2.695 + moms
Online deltagelse gruppe op til 5 personer*: DKK 4.995 + moms
Fysisk seminar mappe kan tilkøbes: DKK** 200 + moms
(*de 5 personer skal være fra samme site, men modtager individuelle links)
(**mappen er tilgænglig digitalt fra seminaret starter. Bestyrelsen har afhensyn til
miljøet valgt at den ikke længere bliver trykt med mindre den er forudbestilt)
Hvad gør vi med den grønne dagsorden og energi?
Vi har nu haft et turbulent 2022, hvor energi og overlevelse har fyldt meget og hvor der i underbevidstheden har rumsteret, hvordan får vi den grønne dagsorden sikret. Forhåbentligt får vi mere ro i 2023 til at lave den rigtige plan og omstilling. Der er mange løsninger og muligheder der skal vurderes på – hvis konvertering fra gas til el:
- Skal vi fortsætte med grøn el fra nuværende leverandør eller vælge en PPA med lang fastprisaftale?
Eller skal vi selv etablere solceller og vindmøller? - Skal vi have en elkedel til direkte erstatning af nuværende kedel?
Eller skal vi kombinere med varmepumper til genvinding og evt. til køling?
og hvad kan en varmepumpe med fornuft levere, når vi taler høje temperaturer og damp? - Bør vi sanere, inden grøn omstilling til el, ved at genvinde og gennemføre energibesparelser?
kan vi udfase damp og reducere temperaturniveauet til procesvarme?
bør vi tale med den lokale fjernevarmevirksomhed om salg af overskudsvarme og evt. tilbagekøb af højtemperaturvarme (symbiose)? - Skal vi fortsætte med central produktion af energi eller skal vi decentralisere og dermed reducere transmissionstab?
- Skal vi installere lagre, batterier og fastholde back up med det gas/olie fyrede anlæg, således vi kan tilpasse os prismarkedet og herunder udnytte billig overløbs-el og udnytte muligheder på frekvens markedet?
- Hvad kan vi få tilskud til og er det rigtigt at der lempet og loftet for tilskud er øget?
- Og er det rigtigt man få tilskud til el og fjernvarmekonvertering på basis af CO2 besparelse?
Disse mange spørgsmål og muligheder vil NIRAS gennemgå og prøve at besvare, herunder guider med retning på den optimale vej.
Grøn omstilling, energi og afgifter
Den grønne omstilling er på alles agenda, og det er en bunden opgave. Mulighederne og ikke mindst omkostningerne forbundet med den grønne omstilling afhænger i høj grad af de rammevilkår, som virksomhederne skal arbejde under. Omkostningerne ved energi og ikke mindst energiafgifterne er et væsentligt parameter, som hele tiden er under udvikling. Dette oplæg sætter fokus på kommende afgiftsstigninger pr. 1. januar 2023, den grønne skattereform og indførelse af en ny CO2-afgift samt nye EU-regler, herunder revision af energibeskatningsdirektivet.
Hvordan KIM´s sparede 92% på naturgasforbruget
KIM´s Chips i Søndersø har gennem en årrække arbejdet med at forbedre klimaaftrykket. Hør hvordan Jesper Lauvring Hansen har implementeret et prisvindende overskudsvarmeanlæg, som på nuværende tidspunkt genanvender op til 70 % af procesenergien og leverer varme til 570 husstande i lokalområdet. Hør ligeledes hvordan fabrikken har mindsket naturgasforbruget, til bygningsvarme og varmtvand, med op til 92% gennem 2022. Samt hvordan fabrikken har implementeret et dataopsamlingssystem med over 130 målepunkter, som sikrer effektiv energi monitorering helt ned på poseniveau.
Få et indblik i hvordan Jesper Lauvring Hansen implementerede disse projekter, og hvordan han løbende sikrer resurseoptimering for Kim’s chips
Vejen mod produktion af bæredygtig energi
Anaerob behandling af spildevand og restprodukter, er i disse dage attraktiv, grundet de høje energipriser, og at EU har besluttet at være uafhængig af naturgas fra Rusland.
Hør om mulighederne for at producere CO2-neutral energi, hvilke teknologier der anvendes, tilskudsmuligheder og ikke mindst, hvordan du kommer videre med en anaerob løsning til dit spildevand
Ved anaerob behandling af spildevand, omdannes det organiske kulstof til biogas. Biogassen kan anvendes til produktion af el og/eller varme.
Teknologier til anaerob behandling af spildevand fra industrier, har et meget lille footprint, da opholdstiden typisk er et - to døgn for at omsætte op til 90 % af det organiske kulstof, der er i spildevandet.
Anaerob behandling af spildevand betragtes som et forrenseanlæg, der kun reducerer indholdet af organisk kulstof, hvilket i mange tilfælde betyder reduktion af særbidrag betaling.
Energi effektivitet og udnyttelse af overskudsvarme med varmepumper hos Arla
Arla har en målsætning om at reducere udledningen af CO2 med 63% for Scope 1 og 2 inden 2030.
For at opnå denne målsætning kigger Arla på energieffektivisering, erstattes fossile brændstoffer med grøn elektricitet samt udnyttelse af overskudsvarme. En vigtig brik er varmepumper, der ved hjælp af grøn elektricitet kan udnytte overskudsvarme og bringe varmen tilbage til processerne ved en højere temperatur.
Arla installerer varmepumper, hvor overskudsvarme udnyttes fra køleanlæg og bringes tilbage til mejeriet ved temperaturer op til 90°C. Temperaturen er høj nok til de fleste processer i mejeriet som pasteurisering og CIP.
Enkelte processer som UHT og tørring kræver dog højere temperaturer og Arla kigger derfor også på højtemperatur varmepumper, der kan levere temperaturer op til 150-160°C.
Gennemgang af forskellige cases, hvor der udnyttes overskudsvarme og installation af varmepumper med levering af forskellige temperatur niveauer.
Den ultimative afkimnings metode i fødevareindustrien
UV-C belysning til at kontrollere eller eliminere mikroorganismer i forskellige flydende vædsker, - også kaldet Raslysering - bliver nu installeret på flere mejerier i Danmark og i EU. Vi vil præsentere et par cases, hvor vi sammenligner energibesparelser og produktkvalitet med konventionelle teknologier”. Besparelserne kommer fra både energibesparelser, men også fra højere oppetider, det vil sige længere tid mellem rengøringerne, derudover så er rengøringen mere skånsom.
En anden fordel er, at UV-teknologien, ikke introducerer varme inducerede ændringer, f.eks denaturering af mælkeproteiner.
Sektorkobling og nye teknologier, - redskaber i den grønne omstilling for mejeriindustrien
DIN Forsyning i Esbjerg arbejder aktivt med forskellige muligheder inden for sektorkobling. Kommende store Power-to-X virksomheder, datacenter, sammen med nye og eksisterende procesindustrier, kan blive vigtige spiller i bidraget til at sikre den grønne omstilling, igennem udnyttelse og flytning af overskuds energi og andre resurser.
DIN Forsyning deltager i flere udviklingsprojekter, der undersøger både nye teknologier og nye måder på at understøtte sektorkobling. Højtemperaturvarmelagering i smeltet salt og højtemperaturvarmepumper til procesvarme er nogle at de teknologier, der vil blive demonstreret hos DIN Forsyning de kommende år. Vi tror på, at forsyningsselskaber kan tilbyde fossilfri og grøn procesvarme, baseret på andres overskudsvarme via den eksisterende termiske infrastruktur.
Hvordan får vi en hurtig og fuld grøn omstilling for det danske samfund, herunder mejeri industrien
Foruden vind og sol er der et meget stort behov for grøn gas, her er landbruget og fødevareindustrien centralt placeret. Men mere er på vej……
Hvordan opnår man store fremskridt på en bæredygtig og grøn omstilling, herunder at gøre brug af fermentering og anaerob omsætning dvs processer, hvorunder levende celler, især mikroorganismer, frigør kemisk energi fra sukkerarter eller andre organiske molekyler under iltfri (anaerobe) betingelser fremstiller værdifulde produkter til replacering af fossile energi og kemi. Der bliver omtalt cases både på biogas – og bioraffinerings områderne.
