Dette seminar tager afsæt i et af de altoverskyggende emner i mejeribranchen: rengøring og CIP.
Indlægsholderne vil fokusere på hygiejnisk og rengøringsvenligt udvendigt design for operatørerne samt den indvendige rengøring af udstyr, primært via CIP (Cleaning In Place).
Dagen starter med projektering og design, af hvordan et helt nyt CIP-anlæg kan foregå, og hvad man kan opnå ved at skræddersy CIP-anlægget til procesanlægget. Der vil også være indlæg om optimering af CIP-anlæg via forskellige metoder samt hvordan en CIP-optimeringsrejse kan medføre store besparelser. Indlægsholderne vil komme med bud på opbygning og krav til effektive CIP-anlæg samt hvordan man bedst optimerer CIPrengøring i forhold til miljø, ressourceforbrug og rengøringskvalitet. Styring af den effektive rengøring efter behov i stedet for tid vil også blive belyst. Endelig vil der blive set på, hvordan rengøringskvaliteten bedst kontrolleres og valideres, samt give et bud på, hvad fremtidens rengøringsmidler kan være.