Om seminaret:
Hvad skal der til for at man kan betegne en fødevare eller et mejeriprodukt som ”sundt”? Er svaret at et produkt er sundt, fordi det f.eks. er light, økologisk, GMO-frit eller er det sundt for det indeholder nogle næringsstoffer, som kroppen har brug for, eller som er blevet påvist værende gavnlige og forebygger sygdom? Det vrimler med gode råd om, hvad man skal, må og bør, hvis man vil leve sundt og spise sundt. Men kan man definere begrebet SUNDT og hvordan? Hjemmesiden "patienthåndbogen.dk" sammenfatter det i en enkelt frase, som siger: ”Sund kost forebygger livsstilssygdomme, fx overvægt, diabetes samt hjerte- og karsygdomme”. WHO har siden 1946 defineret sundhed som: ”En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære.” De officielle kostråd fokuserer meget på kostens sammensætning, og ja – der er mange svar på, hvad en sund kost er. Seminaret vil belyse, hvordan mejeriprodukter på forskellig vis og i passende dosering kan indgå i den sunde kost og have en positiv effekt på velvære, sygdom og livsstilssygdomme.
Et overblik over fakta og myter omkring mejeriprodukter og sundhed
Mejeriprodukter er omgærdet af en masse myter – og på de sociale medier og i populære, alternative bøger tilskrives mejeriprodukter skylden for allergier, oppustethed, mellemørebetændelse, samt en lang række sygdomme. Selv i de officielle kostråd giver råd som virker stik mod hensigten.
Systematiske gennemgange af den omfangsrige videnskabelige litteratur tegner imidlertid er helt anderledes billede. Mejeriprodukter med ost og yogurt i spidsen nedsætter risikoen for overvægt, type 2 diabetes, hjertekarsygdom og en række vigtige kræftformer. Disse fund er i overensstemmelse med den nyeste forskning, som finder at mættet fedt fra mejeriprodukter ikke øger risikoen for hjertekarsygdom. Derimod er der voksende holdepunkter for, at hvis man skifter smør ud med rene n-6 planteolier som vindruekerne-, solsikke- eller majsolie, så øges risikoen for hjertekarsygdom. Der er således også gode holdepunkter for, at også de fede mejeriprodukter er hjertesunde. Det er en udfordring af få denne viden formidler til fagprofessionelle, herunder kliniske diætister og praktiserende læger.
Kost og sundhed - hvilke trends er på vej?
Sundhed er et emne der optager mange, og kostens betydning for sundheden indgår i mange af de trends og modediæter som vi konstant eksponeres for. Hvad er op og ned, og hvordan kan vi positionere mejeriprodukter så de passer ind i nogle af de blivende og mere saglige trends.
kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk
K
k
k
Mælke-metabolomics - hvad kan mikronæringsstoffer fortælle os?
Mælk er meget mere end blot proteiner, lipider og laktose. Mælk indeholder også en del mikronæringsstoffer (metabolitter). Metabolomics er metoden til at identificere og kvantificere disse metabolitter eksempelvis i en fødevare som mælk. Metabolitter kan fortælle os omkring mælkens teknologiske kvalitet, for eksempel dets evne til at koagulere i osteproduktion. Vi ved også at nogle af metabolitterne (f.eks. cholin) er vigtig for bl.a. hjernens udvikling. Modermælk ligner til dels komælk, men der er enkelte klasser af metabolitter som kun findes i modermælk. Mere kendskab til mælkens indhold af disse næringsstoffer er derfor vigtige for at forstå og optimere den ernæringsmæssige del af modermælkserstatning m.m.
Bringing out the Best in Milk
While milk is generally considered to be a healthy food, simple processing steps such as fermentation to produce yoghurt can further improve the nutritional profile. However, commercial yoghurt varieties often contain ingredients which enhance the organoleptic properties of the yoghurt at the expense of its nutritional value. For example sugar or artificial sweeteners may be added to increase sweetness and thickening agents may be used to create the desired texture. In addition, some consumers avoid yoghurt due to its fat content or the presence of lactose which can lead to discomfort in individuals with lactose intolerance. Research in our laboratories is directed towards addressing these perceived shortcomings without the use of additives i.e. these benefits should be attained through the use of starter cultures specifically developed to bring out the best in milk. This will be illustrated with several specific examples from our laboratories.
Mælkeingredienser - hvornår og hvordan har vi nytte af mælkeingredienser til at skabe fremtidens sunde kostløsninger?
For at opfylde komplekse forbrugerkrav er der behov for naturlige, nærende, alsidige og ofte individualiserede produktløsninger.
Det er krævende at være fødevareproducent af i dag. Forbrugerne er konstant på udkig efter naturlige fødevarer, der er til gavn for deres sundhed og velvære og samtidig har god smag - Og de forventer mere og mere.
Det gode er, at mælkeingredienser kan tilfredsstille mange af disse krav takket været deres naturlige funktionalitet. De kan således anvendes i mange fødevaretyper lige fra medicinske fødevarer, modermælkserstatninger, sportsløsninger, sunde snacks til oste, kager og saucer.
Indlægget vil give et indblik i dagens og fremtidens fødevareløsninger, hvor mælkeingredienser ved hjælp af deres unikke funktionalitet kan bidrage til udviklingen af sunde og ernæringsrigtige produkter.
Anprisninger af det sunde - hvad må vi og hvorfor må vi ikke mere?
”Mælk er sundt” siges det, og det er et generelt dogme. Men hvad må man egentlig sige og skrive om det enkelte mælkeprodukt, og hvad skal der til for at måtte kalde noget sundt? Med vedtagelsen af forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger i 2006 blev der indført harmoniserede regler i hele EU for, hvad man må sige om en fødevare, hvordan man må sige det, og om hvordan man skal bevise det. For beviser skal der til, man må ikke bare påstå noget, der ikke er videnskabeligt belæg for. Vi kigger nærmere på bevisernes stilling, og de krav, som markedsføring ved hjælp af ernærings- og sundhedsanprisninger skal opfylde.
Health Claims in Dairy Products
Dairy products have varying health images in consumers’ minds depending on the type of product. Perceived healthiness can be influenced by adding nutritional or other functional components into products. Front-of-package nutrition and health claims can be used to inform consumers about these health benefits. Nutrition and health claims often increase the perceived healthiness, but their impact on consumers’ willingness to choose the product may vary. For example, the benefits of enriched vitamin D products are recognised by Danish consumers, but consumers are still sceptical about buying these products.
