Fødevaresikkerhed i mejeriindustrien

Torsdag, 26 maj, 2016
09.30 - 16.00
Hotel Legoland i Billund

 

Om seminaret:
Fødevaresikkerhed er et emne, alle producenter af fødevarer har opmærksomheden rette mod, og som hele tiden er i udvikling. Der stilles nye krav, der findes nye målemetoder, kommer ny lovgivning, og nye farer og trusler identificeres og skal forebygges. Seminaret giver deltagerne et indblik i den aktuelle situation inden for fødevaresikkerhed og kigger lidt frem i forhold til, hvad der er på vej af nyt – fra kunder, myndigheder og auditorer. Der vil også blive givet nogle bud på, hvordan man håndterer fødevaresikkerheden samtidig med at presset på udstyr og optimering hele tiden øges.  

Fødevaresikkerhed – teori og praksis

Fødevarebranchen i Danmark har generelt fine systemer til styring af fødevaresikkerheden. Procedurer, kontroller, risici m.m. – er velbeskrevne og opdaterede. Men fungerer systemerne i dagligdagen og tager de hånd om alle risici? Indlægget vil udfordre i hvilken udstrækning systemerne fungerer i hverdagen, og om tendensen med uanmeldte audits fra kunder og bureauer er fremtiden. Dernæst vil de risici som snyd, trusler, terror m.m., og risici som måske i fremtiden skal styres. Vil det være retailers, som stiller sådanne krav til virksomhederne, og vil retailerne i større omfang selv komme på audits, fremfor at tage til takke med et BRC eller IFC certifikat.

Business Developer Lone Hansen, Bureau Veritas

Myndighedernes indsats for fødevaresikkerheden i mejeriindustrien

Når Fødevarestyrelsens kommer på tilsyn på mejerierne, er det naturligvis for at sikre, at forbrugerne uden risiko for at blive syge kan købe og spise de pågældende produkter. Men hvilke hjemler, værktøjer og fokusområder har Fødevarestyrelsen med i tasken? Hvilke krav stilles der til de forskellige dele af egenkontrolprogrammet herunder ikke mindst til risikovurderingen, som er det helt centrale element i programmet, og dermed også værktøjet til at sikre produkterne både mikrobiologisk, kemisk og fysisk. Indlægget vil ud over en præsentation af gældende indsats, krav og værktøjer give et bud på hvilke trend og nye udfordringer fødevareindustrien kan blive stillet overfor indenfor de kommende år.

Fuldmægtig Per Rathmann Hansen, Fødevarestyrelsen

Bedre fødevaresikkerhed med hygiejnisk design

Et vigtigt element i at sikre fødevaresikkerheden er at sørge for en god produktionshygiejne. Hygiejnisk design spiller en vigtig rolle heri, idet hygiejnisk designet udstyr er lettere at holde rent og forbedrer dermed produktionshygiejnen. Med udgangspunkt i guidelines udgivet af European Hygienic Engineering and Design Group (EHEDG) evaluerer og certificerer DTU Center for Hygiejnisk Design procesudstyr til fødevarebranchen. I indlægget gives konkrete eksempler på, hvordan procesudstyr kan designes med henblik på optimal hygiejne i produktionsmiljøet samt på det ”forbedringspotentiale”, som endnu findes i dansk fødevareindustri.

  

Test Manager Henrik Ebbe Fallesen , DTU Center for Hygiejnisk Design

Good Products™

FOSS Nordic har introduceret Good Product™ labellet der samler FOSS’ værktøjer og screening løsninger inden for fødevaresikkerhed og produkt identifikationsformål. Konceptet er målrettet centrale aktører i fødevareindustrien med det formål at forbedre produktivitet og integritet i supply chain. Mange fødevareproducenter er i dag globale og har en kompleks struktur, hvilket skaber en øget fokus på produktsikkerhed og kvalitet. Risici bliver større, og konsekvenserne af fejl kan være fatale. Good Product™ adresserer områder som: bevidst forfalskning af råvarer, fejlmærkning, utilsigtede procesuheld og fingerprint-baseret råvare og slutprodukt kontrol.

PhD, R&D project manager Karin Kjeldahl, FOSS

CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden

Når man optimerer CIP-processen for at opnå besparelser, er der risiko for at fødevaresikkerheden påvirkes, og i den forbindelse er der to væsentlige elementer at iagttage. For det første skal produktionsudstyret være rent og hygiejnisk så uønsket mikrobiologisk forurening af fødevaren undgås, og dernæst må rengøringsprocessen ikke efterlader rester af uønskede kemikalier i fødevaren. Validering af CIP-processen kan skabe grundlaget for at sikre dette, men den løbende overvågning er et centralt element i at sikre fødevarerne. Et nyt system som 3D Trasar for CIP kan være det værktøj, som udover at kunne finde og synliggøre evt. optimeringsmuligheder, også kan anvendes til både validering og løbende overvågning af rengøringen.

Regional R&D/Application Manager Lars Houborg, Ecolab

Procesudstyr med fokus på fødevaresikker

SPXFLOW fokusere på maskinsikkerhed og fødevaresikkerhed under ét og begge discipliner fylder rigtigt meget i forbindelse med projektleverancerne. I den sammenhæng bringes bæredygtighed og livscyklusanalyser også på banen.  Nogle af de forhold som fødevareindustrien lægger stor vægt på i forbindelse med såvel fødevaresikkerhed som livscyklusanalyser, er i høj grad styret og drevet af kapabiliteten af det produktionsudstyr, som leveres. Særlige fokusområder kan være hygiejnisk design, optimering af rengøring, energiforbrug, spildminimering, valg af materialer osv. Alle sammen forhold, som er vigtige at få afdækket, belyst og integreret i en projektfasen forud for leverancen af en proceslinje eller maskine til vores kunder.

Head of Automation Tommy Nielsen, SPXFLOW, Inc

Synergier mellem fødevaresikkerhed og bæredygtighed

Ved første øjekast har bæredygtighed og fødevaresikkerhed måske ikke så meget til fælles, men kigger man lidt nærmere, er der en hel del sammenhæng og synergi! Når man i fødevareindustrien laver livscyklusanalyser i forbindelse med bæredygtighed, så indgår mange parametre helt fra tilgængelighed og troværdighed til miljøforhold, dyrevelfærd, etik, madspild og kemiske/uønskede stoffer i produkterne samt leverandørsamarbejde i analysen. Nogle af disse forhold går hånd i hånd med fødevaresikkerheden og er derved i fuld synergi med en fødevareproduktion, som foregår sikkert og uden fejl fra jord til bord. Et fødevaresikkert flow er således den helt rigtige tilgang til en bæredygtig produktion, hvor spild/madspild, ressourcespild, miljøbelastning m.m. i hele produktionskæden – fra jord til bord samt fra underleverandører – er minimeret. 

Mejeriingeniør Karin Hansen, Food Efficiency

Paneldebat

Indlægsholderne fra dagens præsentation indgår i et panel, og der vil være mulighede for, at gå i en lidt dybere dialog end spørgetiden efter de enkelte præsentationer tillader.

Dagens indlægsholdere og deltagere