Seminar: Desserter & søde mejeriprodukter

Tirsdag, 27 januar, 2026
09:30 - 16:00
Hotel Legoland

De danske mejerier og isfabrikker har i mange år været kendt for at fremstille diverse desserter samt søde mejeriprodukter, herunder kendinge som iscreme, fromager, risdesserter og kakao-/kaffe-drikke m.fl. Hertil kommer en lang række produkter der, befinder sig i grænseområdet mellem mejeriprodukt og dessert. Dette er typisk syrnede produkter med tilsat smag, frugt, sukker mm. På dette seminar dykker vi ned i nogle af de populære produkter, som ofte afslutter et godt måltid eller er en snack midt på dagen. I løbet af seminaret vil vi høre indlæg fra en række eksperter fra branchen, som kender alt til de lækre produkter. Her vil både leverandører til branchen samt branchens egne fagfolk finde vej til podiet, og dele ud af deres faglige viden på området.

Tilmeld dig her 

Sådan Laves Is: En kort introduktion til produkttyper og metoder

Der findes mange varianter af isprodukter – lige fra klassiske pindis til sandwiches, vafler, små bites og store 1-liters bøtter. Afhængig af produkttypen anvendes forskellige produktionsmetoder. I dette foredrag gives en kort introduktion til de mest almindelige isprodukter, illustreret med eksempler fra hele verden. 

   

Sophie Skyum, Sales engineer Ice cream Nordic And Elsebeth Baungaard, Portfolio Manager Ice cream Tetra Pak

Designing the perfect mix for ice cream production

Creating the ideal ice cream mix is all about balancing taste, texture, and stability. By combining the right proteins, fats, and functional ingredients, we can achieve a creamy mouthfeel, smooth structure, and consistent quality. This approach ensures indulgence while meeting consumer expectations for both flavor and performance. 

Sampson Anankanibil, Application Specialist Ingredients Ice cream Tetra Pak

Historier fra Aabybro Mejeri & Ryaa Is

Jeg vil gerne invitere jer med på en lille rejse – en rejse, der både handler om iskremens historie i verden og om den danske mejerikultur, som jeg selv er vokset ind i, har levet af og levet med hele mit liv.

I løbet af 25 minutter tager jeg jer med tilbage til de første spæde forsøg på at lave is, videre gennem den globale udvikling – og helt frem til den danske mejeritradition, som gennem snart 150 år har formet både vores land og mit eget virke.

Jeg deler også min families historie i mejeribruget. Flere generationer på samme sted, hvor hverdagen har været fyldt med mælkespande, håndværk, hårdt arbejde – og en ukuelig tro på kvalitet.

Og naturligvis kommer vi omkring Aabybro Mejeri og Ryå Is:
Vores udvikling fra andelsmejeri til privatmejeri, og hvordan vi gennem årene har formået at udvikle os i mange retninger, uden at give slip på det, der altid har betydet mest for os: smagen, stoltheden og det gode håndværk.

Hvis du er nysgerrig på, hvor isen kommer fra – både historisk og helt personligt – så glæder jeg mig til at fortælle.

NH Lindhardt, Ejer, Aabybro Mejeri & Ryå Is

Esbjerg Mejeri Center rejse gennem satsninger og produkter

Esbjerg Mejeri Center omfatter produktionsstederne Esbjerg Mejeri og Cocio, hvor der produceres langtidsholdbare mejeriprodukter ved hjælp af UHT og autoklave sterilisering. 

Langtidsholdbare produkter har gjort det muligt at eksperimentere med udvikling og lancering af en stor portefølje af mejeriprodukter herunder mælkebaserede drikke og desserter. 

Disse udgør i dag hovedparten af vores godt 200 forskellige recepter og en samlet volumen på 280 mio kg årligt, der eksporteres overalt i verden, og er samtidigt en væsentlig spiller for Arla Foods inden for disse kategorier. 

Indlægget vil være en rejse gennem de satsninger, der har været afprøvet inden for Milk Shake, Softice mix, smagstilsatte drikke og dessert produkter. 

 

Thomas Rønne, Site Planning Sepcialist, Arla Foods Esbjerg Mejeri Center

Ingrediensvalg der gør forskellen – Forstå emulgatorers rolle i isproduktion

At producere iscreme af høj kvalitet kræver mere end god smag – det handler om at løse komplekse tekniske udfordringer for at levere den optimale sanseoplevelse. Producenter skal balancere krav til tekstur, stabilitet, holdbarhed og omkostningseffektivitet, samtidig med at forbrugernes præferencer konstant ændrer sig. 

 

Emulgatorer er en nøglekomponent i denne proces, da de bidrager til cremet konsistens, strukturel stabilitet og ensartet og effektiv processering. For at udnytte emulgatorernes fulde potentiale er det afgørende at forstå de komplekse interaktioner mellem ingredienser gennem hele produktionsforløbet – fra mixing til indfrysning og lagring. 

 

I denne session sammenlignes mono- og diglycerider med æggeblomme, og vi ser nærmere på deres indflydelse på fedtdestabilisering, luftindarbejdning og smelteegenskaber. Denne viden giver producenter et solidt grundlag for at træffe strategiske valg, der imødekommer både tekniske krav og forbrugernes forventninger

 

Kristian Kjærulff Andersen, Application Specialist, IFF Food Ingredients

Emulgator og stabilisators effekt i iscreme og andre desserter

Kombinationen af emulgator og stabilisatorer bruges ofte i industrielt fremstillede desserter såsom iscreme, ermol og drikke for at give struktur, stabilitet, funktionalitet og sensoriske egenskaber. 

 

Afhængig af hvilket produkt der er tale om og hvilke egenskaber der ønskes, skal systemerne sammensættes på forskellige måder. 

 

Palsgaard vil give et indblik i, hvordan dette kan løses, med fokus på iscreme.

 

Claus Prior Hansen, Application Manager & Senior Application Scientist, Palsgaard A/S

Vegetabilske fedtstoffer i is og flødeskumserstatninger – det bedste fra begge verdener

Vegetabilsk fedt er i mange år blevet brugt i levnedsmiddelindustrien som en ingrediens i mange forskellige produkter. I denne præsentation vil vi fokusere på anvendelse af forskellige vegetabilske fedtstoffer i is og flødeskums erstatninger. Man behøver ikke lave plantebaserede produkter for at bruge vegetabilske fedtstoffer, men når man kombinerer mælk med vegetabilsk fedt, får man måske det bedste af begge verdener. Det er vigtigt at bruge de rigtige fedtstoffer, der giver attraktive egenskaber i de færdige produkter, men hvad er attraktive egenskaber så? 

Mads Clausen Pedersen, Customer Innovation Manager, AAK