Webinar: Fremtidens mælkeproduktion – Under pres fra reformerne, herunder den grønne 3-parts aftale?

Torsdag, 27 november, 2025
10:00 - 12:30
Online på Teams

Reformerne i den grønne trepartsaftale ændrer vilkårene for dansk mælkeproduktion markant. CO₂-afgift, udtagning af lavbundsjorde og en ny, udledningsbaseret kvælstofregulering udfordrer både landmænd og mejerier - og rejser spørgsmål om alt fra produktionsøkonomi til fremtidens teknologier og driftsformer.

På dette webinar får du et samlet overblik over konsekvenserne, mulighederne og de vigtigste dilemmaer:

• Kvælstofreguleringen – hvordan fungerer de nye kvoter, og hvad betyder de for mælkeproduktionen?
Oplæg ved Ejnar Schultz, Vicepræsident for Landbrug og Bæredygtighed, Arla Foods

• Reformerne set fra en økologisk bedrift – hvor rammer de, hvor giver de muligheder, og hvor opstår paradokserne?Oplæg ved Jens Krogh, økologisk mælkeproducent og formand for Naturmælk

• De næste skridt på kvælstofområdet – virkemidler, forsøg og innovation, som kan hjælpe kvægbrugene gennem omstillingen.
Oplæg ved Søren Kolind Hvid, Chefkonsulent, SEGES Innovation

Webinaret giver et nuanceret indblik i både tekniske og politiske konsekvenser – og gør det lettere at forstå de komplekse forhold, der kommer til at præge mejeribrugets udvikling i de kommende år.

Deltagelse er gratis for medlemmer af Mejeriteknisk Selskab (meld dig ind allerede i dag og kom gratis med til webinaret)

Læs mere om webinaret på: https://www.tilmeld.dk/dengroennetrepart