Mejeriprodukters sundhedsværdi udgør ikke blot summen af de enkelte næringsstoffer i et givent produkt. Struktur og samspil mellem indgående næringsstoffer har også betydning for de sundhedsmæssige effekter. Der er stigende anerkendelse af, at de gunstige effekter af mælk og mejeriprodukter handler om mere end de individuelle næringsstoffer, de indeholder. Det er nærmere den unikke kombination af næringsstoffer og disses indbyrdes interaktion og samspil i mælkematrixen, der tilsammen gør mælk og mejeriprodukter til en helt særlig fødevare, der spiller en vigtig rolle i kosten. På dette seminar belyses forskellige sundhedsmæssige og ernæringsmæssige bonuseffekter af mælkematricen.
En helhedsorienteret tilgang til mælkematricen og de sundhedsmæssige og ernæringsmæssige effekter
Fødevarer kan ikke som tidligere kun betragtes som et system af enkeltkomponenter, der hver især bidrager med en sundheds- eller ernæringsmæssig effekt. Det står i dag klart at fødevarer skal betragtes som matricer, der repræsenterer komplekse multikomponent-systemer, der består af næringsstoffer og ikke-næringsstoffer og deres indbyrdes molekylære interaktioner samt deres samspil med miljøet i mave-tarm-kanalen.
Indlægget vil forsøge at give et indblik i forskellige fødevarematricer og deres mulige betydning for sundhedsafledte effekter. Dette vil ske med udgangspunkt i mejeriprodukter, deres ernæringsmæssige indhold og indhold af bioaktive komponenter samt vekselvirkningen mellem ’mælkematrixen’, andre komponenter og mave-tarm-systemet.
Mælkematricen og hjertesundheden
WHO’s anbefaling af skære ned på mættet fedt, og derfor kun vælge de magre mejeriprodukter, er kommet under heftig videnskabelig kritik, og vil formentlig ophøre i i den nærmeste fremtid.
Årsagen er:
- Det er ikke muligt ud fra alene indhold af mættet fedt at bestemme sundhedseffekten af en fødevare. Eksempler som ost og yoghurt er især vanskelige, da deres fødevarematrix er særdeles kompliceret. Mættede fedtsyrer er mangefold og med forskellige biologisk virkning, og kan derfor ikke betragtes som en gruppe, når der skal vurderes sundhedsvirkninger.
- Den samlede evidens viser, at mejeriprodukter enten har neutrale eller positive virkninger på alle helbredparametre og væsentlige sygdomme, og at især de fermenterede som yoghurt og ost nedsætter risiko for type 2 diabetes, CVD og kræft, knoglesundhed.
- At nyere forskning peger på at almindelig insulinfølsomme personer bør spise magre, proteinrige produkter, mens f.eks. diabetikere og PCOS bør vælge de fede.
- At ændringer koncentrationen af LDL-kolesterol i blodet ikke kan bruges til at vurdere risiko for hjertekarrisiko, når man ændrer kost. F.eks ændrer mættet fedt LDL-cholesterol-partiklen til at blive større og mindre aterogen. En række andre risikomarkører vinder nu større indpas, også i behandlingen af den enkelte person ved kolesterolsænkning med kost.
Konklusionen er, at fremtidens kostråd bør være fødevarebaserede, og kostråd som ”skær ned på det mættede fedt” udgår.
Mælkematricen og knoglesundhed
Knoglevævet er levende væv der omsættes livet igennem. Man opbygger knoglevæv allerede i fosterstadiet og denne opbygning fortsætter frem til midt i tyverne. Specielt i puberteten hvor væksthormon og kønshormonerne aktiveres er knogleopbygningen høj. I perioden fra omkring 25-års alderen og frem til menopause hos kvinder og 55-års alderen for mænd vedligeholdes knoglemassen gennem reguleret fornyelse. Muskelfunktionen har stor betydning for knoglestatus og i alderdommen hvor muskelmassen reduceres falder knoglemassen. Halvdelen af knoglemassen består af proteiner, den anden af uorganisk primært calcium og fosfat. Mælkematricen indeholder flere relevante byggesten til dannelse og vedligeholdelse af knoglemassen. Calcium og fosfat er lettilgængeligt og danner basis for den uorganiske knogledel men påvirker samtidigt parathyroideahormonet der har stor betydning for regulering af knogleomsætningen. Protein stimulerer optaget af calcium i tarmen og påvirker både direkte og indirekte knoglemassen gennem regulering af knoglevævets celler, og som proteintilskud til vedligeholdelse af muskelmassen.
”Du bliver hvad du spiser – og det gør dine tarmbakterier også”
Det er gennem de sidste godt 10 år blevet stadig mere klart, at samspillet mellem mennesket og dets tarmmikrobiom har enorm betydning for vores sundhed såvel som udvikling af en række sygdomme (overvægt, astma, diabetes osv. osv.). Vores kost er den største enkeltfaktor i forhold til sammensætningen af vores tarmmikrobiom, men også mange andre miljøfaktorer spiller ind.
I dette indlæg gives et overblik over hvilke faktorer der påvirker vores tarmmikrobiom – med et særligt kig på mælk og mejeriprodukter. Hvilken betydning tarmmikrobiomet spiller for vores daglige velbefindende men også for udviklingen af visse sygdomme. Slutteligt gives et indblik i, hvordan vi, ved hjælp af målrettet tarmmikrobiom-manipulering, (måske) kan påvirke denne udvikling.
Case – Har syrnede mælkeprodukter og ost effekt på sundheden?
Præsentationen vil fokusere på en kort gennemgang af nylige studier omkring syrnede produkters effekt på sundheden. Samt en kort præsentation af et klinisk forsøg, som Dupont har foretaget i Skandinavien, hvor ost (placebo) blev sammenlignet med ost+ probiotisk kultur med det positive og overraskende resultat, at osten i sig selv havde en signifikant positiv effekt på de valgte helse-markører.
Mælkematricens komponenter og deres indflydelse på hjernesundhed
Hjernen er et komplekst fedtholdigt organ, hvis sundhed influeres af den kost vi indtager. Dette gælder både for et fosters og spædbarns hjerneudvikling samt for ældres evne til at bibeholde et højt kognitivt kompetenceniveau.
Mælkeprodukter og mejeri-baserede ingredienser indeholder flere komponenter i matricen som understøtter hjerneudvikling og potentielt kan modvirke hjerneafvikling sent i livet. Jeg vil i mit indlæg introducere til den viden vi har i dag, og den forskning vi er involveret i for at forstå samspillet endnu bedre. Primær fokus vil være på vitamin B12, phospholipider (heriblandt sphingomyelin), og fedtsyrer.
Vegansk kost til små børn
Et stigende antal familier lever vegansk. Det kan være et problem for de mindste, da det kræver en meget velplanlagt kost med vitamin og mineral tilskud for at opfylde deres ernæringsbehov. Det er specielt B12- vitamin men også jern, zink, vitamin D og jod hvor det kan være svært at dække behovet når væksthastigheden er meget stor. Hvis behovet for B12 ikke opfyldes, kan det resultere i irreversibel hjerneskade. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn under 2 år ikke udelukkende får vegansk kost, hvilket svarer til anbefalinger i flere andre lande. Konsekvenserne og behovet for vejledning og monitorering hvis forældrene insisterer vil blive gennemgået.
